AVtainment - om hifi, surround, hjemmebio, højttalere, forstærkere, HDTV, DVD, Blu-ray m.m.
Lørdag d. 19. maj 2012 - 07:01

Anmeldelse: Nuforce DAC9

27. august 2011 i Indsigtsartikler - HiFi af Søren Nielsen | Kommentar til artikel?
Én af sommerens mest læste nyheder på AVtainment var annonceringen af DK-premiere på Nuforce DAC9. Nu tager vi et nærmere kig på maskineriet, fra firmaet der vel nok er mest kendt for deres klasse D forstærkere i slimline design.

Anmeldelse: Nuforce DAC9

Anmeldelse: Nuforce DAC9

Denne gang har AVtainment kastet sig over endnu en af de separate DAC's som gennem de seneste år i en lind strøm har ramt markedet. Behovet for DAC's syner på baggrund af antallet af nyheder i kategorien, til at være pænt stort. Den vi kigger på i denne omgang er en kombineret DAC og hovedtelefon forstærker fra Amerikanske Nuforce, som ellers er kendt for sine klasse D forstærkere i slimline design.
Nuforce har også gjort sig bemærket ved, at lave en ”Nuforce edition” udgave af den højt berømmede Oppo 83 Bluray afspiller, hvor Nuforce angiveligt har lavet analogsektionen til afspilleren.
DACén i vi tester hedder DAC 9 og koster i omegnen af 11.500 kr.

Med dimensionerne 60mm i højden, 215mm i bredden og 400mm i dybden, så er det et slankt og fladt kabinet, der er tale om. Den burde nemt kunne placeres i de fleste racks eller på en hylde. Det burde ikke kræve det helt store overtalelses kursus , at få lov at placere den blandt hjemmets øvrige apparater.

Faconen på fronten er lidt speciel, og du bør nok kigge lidt på billederne i stedet for, at vi skriver en længere historie om formgivningen. I stedet vil vi hellere fortælle, at fronten er forsynet med tal fra 1 til 6, som naturligvis er indgangsvælgeren. Rører du et af tallene, så lyser det op samtidig med, at displayet viser tallet på fronten. Det er altså et touch panel der er på den opadvendende side af fronten.
Der er også en pil og en ned, som betjener volumenkontrollen, som der også er indbygget. DAC 9 kan altså drive en effektforstærker direkte. Niveauet kan aflæses direkte på fronten og går fra 0-99.
Man kan udkoble volumenkontrollen, i givet fald vises der så blot 2 streger.
Der er også en drejeknap på forsiden, den hører til den indbyggede hovedtelefon forstærker, som har udgang i form af både jack og minijack. Herudover finder du et stand by felt på touch panelet.
Efter vores opfattelse er det hele nemt og overskueligt, og kræver stort set ikke instruktion, dog var vi nødt til at slå op i manualen en enkelt gang, da vi ønskede at bypasse volumenkontrollen.

På bagsiden af apparatet finder vi de 6 indgange. Der er USB, TOSlink, RCA * 2 hvor den ene er forgyldt, der AES EBU og BNC.
Udgangene forefindes som phono med forgyldte RCA bøsninger og som ballancerede XLR udgange. Ydermere forefindes en IEC netbrønd med afbryder, for denne DAC har nemlig indbygget PSU. Ved siden af netbrønden sidder en lille omskifter til 115/230V valg - don't do that wrong.

Indenfor i apparatet er der ganske god plads, på trods af de mange funktioner, som f.eks. hovedtelefonforstærker funktion og forforstærker funktion.
Forrest i apparatet finder man styring til indgangsvalg og volumenkontrol, samt recieveren til den medfølgende remote. Den har nemlig fjernbetjening, hvor man kan vælge indgang, mute, skrue op og ned samt tænd/sluk. Alt det sidder sammen med displayet.

Anmeldelse: Nuforce DAC9

Lidt længere bagude i kabinettet finder vi strømforsyningen, som er en lineær type, bygget op omkring en indkapslet ringkerne transformator på anslået 30VA. Den har tydeligvis flere viklinger, som sikkert hver for sig forsyner hhv. digital – analog - og logiksektionen. Printet med reguleringerne er forholdsvist stort, og indeholder også en kreds, som ser ud som om den har mest med display sektionen at gøre. Resten af dette print indeholder ensretning udglatning og regulering. Udgaltningselektrolytterne er mærket med Nuforce's egen label, de øvrige er ikke lige umiddelbart af et fabrikat vi kender.
Iflg Nuforce er reguleringerne i strømforsyningen af shunt typen, hvilket for os straks vækker opmærksomhed.

Hvis vi skal beskrive shunts, så er vi nødt til først at vide lidt om en traditionel serie regulator.
En serie regulatorer består typisk af en 3 benet komponent, som også kaldes en IC (Integrated Circuit)
den har den egenskab, at hvis den f.eks. får +12V ind på sit input ben, så vil den regulere det ned til f.eks. +8V på sit output ben, såfremt det er en 8V regulator. Det gør den ved at opføre sig som en modstand imellem +12V forsyningen og den komponent der skal bruge +8V. Den modstand den forsøger at ligne har så den egenskab, at den kan varieres. Dvs. at hvis +8V komponenten pludseligt skal bruge den dobbelte strøm, så vil det betyde at spændingen i kredsløbet vil falde, men her griber regulatoren ind, og sænker sin modstand, så spændingen holdes konstant. Så fordelen ved at regulere er altså, at spændingen reguleres hele tiden på plads til de 8V. En serie regulator har dog visse begrænsninger, for det første skal der være noget spænding at skrue op af, ellers laver den ”drop outs”. For det andet bliver den varm og for det tredje, så er den ikke uendelig hurtig til at regulere spændingen. Den er såmænd rigtig fin, men den kræver elektrolytter, som kan udjævne evt. hurtige strømpulser.

En shuntregulator virker på en anden måde. Den gør i princippet det samme, med at holde spændingen fast og jævn, men i stedet for at øgesin modstand for at regulere, så kortslutter den al overskydende spænding til stel. Det er en ret brutal og energikrævende reguleringsmetode, men den har den fordel, at den er lynhurtig og at den kan gøres særdeles støjsvag. Det er den reguleringsform, som kan levere den reneste strøm i det største frekvensområde og med den laveste impedans.
Shunten vil ligesom en klasse A forstærker, udvikle mest varme, når der trækkes mindst strøm fra den. Lige omvendt vil det være med serieregulatoren.

Der er med andre ord gjort ret meget ud af strømforsyningen i DAC9, vi har dog ikke helt haft mulighed for at gennemskue hvordan disse shunts er realiseret, men umiddelbart finder man 3 stk. og herudover 3 serieregulatorer.

Anmeldelse: Nuforce DAC9

Anmeldelse: Nuforce DAC9

Anmeldelse: Nuforce DAC9

På hovedprintet finder vi først receiverkredsen, som har til opgave at modtage S/PDIF signalet og splitte det op til en parallel data og clock strøm m.m. som hedder I2S og som de efterfølgende kredse kan forstå.
Receiveren er fra AKM og hedder AK 4113 og som accepterer op til 24 bit og ca. 200KHz sampling frekvens.
Herefter sendes signalet videre til DAC chipsene, idet Nuforce har valgt, ikke at foretage nogen form for up-sampling eller resampling. DAC'sene er Burr Brown PCM1798 24 bit 192Khz typer med indbygget oversampling filter. Der er 2 stk. som så hver i sær kører i mono mode, hvor kanalerne lægges sammen, hvilket reducerer støjen i outputtet. PCM1798 er en såkaldt I out DAC, hvor outputtet består af en strøm, som man efterfølgende skal have konverteret til en spænding, som udgangen kan arbejde med.
I Nuforce DAC 9 er det realiseret som en passiv strøm/spændingskonverter i stedet for de gængse op-amp løsninger. Sådan en laves vha. af noget så simpelt som en modstand, hvor henover man udtager sin spænding, som ganske vist er temmelig svag, men som man så efterfølgende forstærker op til line level.

Anmeldelse: Nuforce DAC9

Anmeldelse: Nuforce DAC9

Anmeldelse: Nuforce DAC9

Det analoge buffertrin er opbygget omkring 2 stk. LME49860 op-amps fra National Semiconductor. Det er op-amps af nyeste generation med data for støj og THD af en anden verden. Tilmed er de usædvanligt strømstærke. Iflg. Nuforce har de realiseret bufferen uden modkobling, så vidt vi har forstået det i hvert tilfælde, men hvor dan kage er skåret ved vi ikke noget om.
I udgangstrinnet sidder der også den allerede nævnte volumenkontrol, som er en PGA2310 fra Texas, som er en analog volumenkontrol.
De balancerede udgange er realiseret vha. såkaldte linedrivers, som ændrer signalet fra ubalanceret til balanceret, og impedanstilpasser på samme tid.
Printet indeholder også optokoblere, som øjensynligt har til opgave, at holde USB interfacet ud i stiv arm mht. støjindstråling. USB indgangen er af den isynchrone type, som altså ikke reclocker signalet, men som reserverer den nødvendige båndbredde til audio konstant.
Alle de elektriske S/PDIF indgange (S/PDIF, BNC, AESEBU) er elektrisk isoleret vha. pulstrafoer.

Anmeldelse: Nuforce DAC9

Det var lidt af en omgang, men det er, som man kan læse, også en lidt speciel DAC, hvor en række utraditionelle løsninger er taget i brug. I øvrigt vurderer vi komponentkvaliteten for ganske udmærket, dog er op-ampsene i udgangen helt i top. Vi vil også gerne lige kippe med flaget for shuntreguleringerne.

Ibrugtagning

Som næsten allerede nævnt er der ikke mange ben i at tage DAC9 i brug, såfremt man kan finde plads på hylden. Kun lige betjeningen af volumenkontrollen måtte vi slå op, i den medfølgende engelsksprogede brugsanvisning.
Til pilfingrene kan vi dog meddele, at da vi til brug for de interne fotos ville tage låget af DAC9, måtte vi sande at der skulle hjælp til fra producenten. Kabinettet er ganske rimeligt avanceret skruet sammen.

Lyttevurdering

Efter at Nuforce har stået tændt en rum tid, blev den anbragt på en solid hylde, og forbundet til test set-uppet vha. gode RCA kabler og et S/PDIF kabel af tilsvarende kvalitet.
Således wired for sound gik lyttetesten i gang.

Det første indtryk DAC 9 giver fra sig er en lidt spinkel lyd, med ret kraftigt fokus på den øvre del af musikkens toneindhold. Vi prøvede en del forskellig musik, for at se, om vi kunne verificere tendensen som gennemgående. Det mener vi er helt sikkert at den er. Yderligere var der et par andre forhold, som alle hurtigt blev opmærksomme på, nemlig at den havde en tendens til at fokusere på forkanterne i al slags musik. I længden bliver det trættende, og der gik da heller ikke længe, før der blev skruet ned, og snakket hen over musikken i stedet for at lytte. Hmmmm?

Det lignede på ingen måde den lyd, som vi tidligere har hørt fra Burr Brown bestykkede DAC's. Det var for os lidt af et mysterium. Også den kreds Nuforce anvender i udgangen kender vi, og heller ikke den har nogensinde præsenteret os for lyd på den måde, de plejer at være yderst civiliserede, og måske endda lidt ”soft start” agtige, hvis man skulle være lidt krakilsk.
Det her satte gang i lidt grublerier, for der er ikke noget værre end at udføre en test, for så at finde ud af, at man har gjort det hele forkert.

Første eksperiment gik ud på, at bypasse volumenkontrollen, det finder man ud af hvordan, ved lige at slå op i manualen, og vupti så er den med fast output.
Det hjalp faktisk ikke så lidt på forkant problemet, men alligevel måtte vi se i øjnene, at musikken ikke ville flyde, som vi mener de anvendte komponenter faktisk berettiger til at forvente. Igen hmmmm?
Opmærksomheden faldt så på det medleverede netkabel, som er med shuko stik og et alm. IEC apparatstik.
Desuden er det forsynet med en ferritkerne tæt på apparatstikket. Fabrikatet er I-Sheng og tværsnittet er 3*1,0 mm2.
Vi prøvede så i stedet med et ganske almindeligt 3*1,0mm2 fra Mercodan med smartplug og IEC apparatstik, vi anvendte i øvrigt ikke jordforbindelsen på nogen af kablerne.

Du milde himmel en forskel på spillestilen. Nu lignede det pludselig kvalitetskomponenter i en snedig konstruktion. Musikken fik lov at flyde på en langt mere tiltalende og ørevenlig måde, ligesom den tonale karakter blev meget mere naturlig.
Vi forstår ikke, at der ikke lige har været opmærksomhed på dette, men Nuforce er slet ikke den eneste, som ikke gør så meget ved den sag.

Nu er lyden meget tæt på, at være det vi vil kalde neutral, og den er tilmed fuldstændigt fri for generende tendenser og resonanser af nogen art. Begynder man at analysere lydkarakteristikaene lidt, så finder man i første øjeblik, at gengivelsen i sin helhed er en anelse letvægtig, men efter længere tid og mere musik forekommer det alligevel ikke helt sådan. Vi tror den har noget ganske rigtigt at byde på mht. klangbalance og homogenitet. Dette punkt vil altid kunne diskuteres, men det skal forstås på den måde, at vi finder dens balance og den måde den behandler musikken på meget ensartet uanset om det er højt eller lavt i toneområdet. Klaver fremstår med en herlig friskhed, og tonerne får lov at fremtræde med den lethed og vægtløshed, som virkeligheden ofte fascinerer med.

På andre musikgenrer som f.eks. symfonisk musik, besidder DAC9 en glimrende evne til at aftegne orkesterets mange instrumenter, det hjælpes på vej af den homogenitet vi allerede har omtalt, idet at der ikke synes at forekomme noget toneområde, som favoriseres eller undertrykkes.

Skulle vi snige kritisk kommentar ind, så mener vi, at den nederste del af mellemregisteret og selve bas området, er hørt mere velartikuleret og med større kraft og fylde. Men DAC9 behandler det altså på en måde, så det er både nemt at forstå og nemt at holde af. Lyttes der til stemmer, så er der intet at udsætte på den måde DAC9 behandler vokaler på. Vi er ret tæt på at kalde det delikat, det eneste der lige stopper os i det er, at lidt fylde og punch måske ville være det allermest rigtige.
Kor sang gengives med glimrende nuancering, og virker både levende og velartikuleret.

Opløsningen på DAC9 er der ikke så meget at sige til, den finder rigtig meget frem fra optagelsernes gemmer, men helt uden at lave et udstillingsvindue af detaljer. Alt det som man ville kalde detaljer, følger egentlig bare med musikken som en del af den, hvilket er præcist det vi gerne vil have.

På perspektiv siden klarer DAC9 sig helt som forventet glimrende, for det er jo blot det der følger med, når de øvrige forhold er i orden. Den frembringer et overbevisende tredimensionelt lydbillede med ganske langt til bagvæggen, højt til loftet og plads til de udøvende når det er påkrævet.
Ved afspilning af hi-rez optagelser aftegnes sceneriet helt til topkarakter, og man bliver underholdt på glimrende vis. Den slår måske ikke rekorder i bredde, dybde og højde, men vi finder den særdeles nøgtern på 3D området, som vi i øvrigt også gør på de fleste andre.

Skal vi karakterisere lydgengivelsen fra DAC9 lidt mere overordnet, så synes vi, at den gengiver nøgternt og uprætentiøst, den overdriver aldrig noget. Kritikken fra os lyder så på, at den lige holder en anelse af udfoldelserne inde under skjorten. Det helt spontane er tæmmet en anelse i grund – og bas toneområderne. Som eksempel herpå kan nævnes et slag på en bongotromme, som jo indeholder rigtig megen lavfrekvent energi, den mister lidt af sin størrelse og fylde over DAC9.
Men skal ikke forstås derhen, at den virker blodfattig, den er vel nærmere en smule høflig, men kun en smule.

Vi er på baggrund af det hørte meget sikre på, at forvrængningen på outputtet er forsvindende lav, og hørbar støj forefindes slet ikke på den.

Konklusion

Det har været lidt blandet med Nuforce DAC9. Først undrede vi os, så undrede vi os endnu mere, og til sidst tog den revanche. Det er lige ved at være i overkanten, af hvad en anmelder kan holde til i længden, men lad nu irritationen ligge. Vi endte med en lyd, som vi tror, at stort set alle vil blive glade for i længden.

Den holder simpelthen i længden på sin egen lidt beskedne måde.
Den buldrer ikke løs, den klinger ikke vildt, den brøler ikke som en løve. Vi er her langt mere ovre i monitorafdelingen, hvor der ikke tilføjes eller fjernes noget væsentligt fra det indkomne signal. Det har under enhver omstændighed været det indtryk vi har fået af DAC9 efter skift af netkabel og bypass af volumenkontrollen.

Den civiliserer lyden en anelse ved at gengive på en måde hvor der altid er overblik, mere end at den hiver alting helt frem i højttaleren. Men den gør det uden at smide noget væsentligt på jorden af den grund.
Fra tidligere tider, har vi kendskab til lyden fra Nuforce produkter på forstærker siden, og efter en hel del graven i fjernhukommelsen, kan vi sagtens forbinde lyden fra DAC9 med visse af forstærkermodellerne, bare i en væsentligt mere forfinet udgave, når der tages hensyn til dens omgivelser.
Med andre ord kan man spille alt muligt på den, helt uden at spekulere på, om den nu er bedst til det ene eller andet. Dens egenskaber er i høj grad universelt anvendelige, helt uafhængigt af musikgenrer.
På den tekniske side er der et par kvababbelser, som vi er nødt til fyre af her til sidst.
For det første er touch panelet ikke det mest følsomme vi er rendt ind i.

De balancerede udgange synes vi de burde have undladt. Når den slags skal realiseres vha. linedrivers med invertere, så er man ligesom ude i, at spænde en campingvogn efter en BMW M5.
Vi kan heller ikke lide volumenkontrollen, så alene på den baggrund er vi måske lidt lunkne overfor, at kalde den med indbygget forforstærker. Dog skal det siges, at den indbyggede analoge volumenkontrol er langt at foretrække, frem for de digitale ditto, som måtte sidde i den preamp, som den skal tilsluttes. Så prøv dig frem, før du endegyldigt beslutter, om den skal erstatte både din gamle DAC og din forforstærker.

Når man slukker den, udsender den en pænt voksen DC impuls, som fik min power amp til at lukke ned hver gang. Det burde kunne elimineres, specielt da der sidder et relæ i udgangen på den.

Med de mindre forbehold, kan DAC9 kun ende med at få en kraftig anbefaling fra os, såfremt du er i markedet efter en ny DAC, og det samtidig ikke gør alt for ondt på dig, at slippe 12.500 dask for den funktion i dit set-up.

Vi synes prislappen er ret håndfast, men med i købet får du så muligheden for at drive din effektforstærker direkte. Ikke at det er det vi vil anbefale, men mulighederne er der. Hertil indeholder den en hovedtelefonforstærker, som vi ikke har haft mulighed for at teste seriøst, fordi vi ikke lytter til hovedtelefoner, og derfor ikke har passende hovedtelefoner på lager, til at udføre en seriøs test.
Men vi regner absolut med, at HPA udgangen er i samme kvalitet som RCA udgangen er.

Vi takker dig for at læse med så langt, og samtidig siger vi tak til StudioSound for udlån af DAC9!

May the Nuforce be with you ;)

Plusser

  • Nøgtern lyd
  • Homogenitet
  • Flot 3D
  • Letflydende
  • Neutralitet
  • Klarer op til 24/200KHz
  • Fornem analog teknik
  • Indbygget PSU i meget høj kvalitet

Minusser

  • En anelse tilbageholdende
  • Gennemsnitlig finish
  • Balancerede udgange er ikke ægte balancerede
  • Netledningen

Specifikationer

Input
6 stk
44,1KHz - 192 KHz max 24 bit

Output analog
Udgangsimpedans
RCA 0,001 Ohm
XLR 50 Ohm
Hovedtelefon udgang 10 Ohm

Udgangsspænding 0 dB 1 KHz
Low gain/High gain versioner
RCA 2,0/4,0V
XLR 4,0/8,0V

Udgangseffekt RMS Hovedtelefon udgang
288mW@30 Ohm
210mW@120 Ohm
152mW@300 Ohm

THD+N 0,01%@0dB@1KHz
S/N 103 dB@1KHz A-vejet
frekvensområde 20-20KHz +- 0,25dB

Forbrug 9W

Dimensioner 215X400X60 BXDXH
Vægt 3,2 Kg

 

Artikelkommentarer og debat:


Flere artikler og relaterede emner:

Annonce / Reklame
Få nyheder på e-mail
Tilmed dig vores e-mailservice om seneset nyt
Tilmed nyhedsbrevNyhedsbreve er en nem måde at holde sig up-to-date på, og således et tilbud til dig der ønsker at få information om seneste nyt direkte til din e-mail.

Servicen er gratis, udsendes ca. 2-3 gange ugentligt og er naturligvis fri for spam!
Del indhold fra AVtainment
Del indhold fra AVtainment med dine venner!
Du kan dele artikler og indhold fra AVtainment via flere af de populærer tjenester og muligheder herunder:
Synes du godt om denne artikel eller side, sætter vi pris på din tilkendegivelse herunder:
Søg efter indsigtsartikler
Søg efter indsigtsartikler her
Flere artiklerFlere nyhedsemner
Flere indsigtsartikler om lyd og billede
Mest læste nyheder nu
Bliv gratis medlem
Bliv GRATIS medlemBliv GRATIS medlem af AVtainment, og få del i de mange interaktive tjenester.

Opretter du medlemskabet i dag, har du adgang i løbet af kun 2 minutter!

Fik vi sagt det er GRATIS at være med?

Bliv gratis medlem af AVtainment.dk
Copyright © 2008 - 2012 AVtainment - alle rettigheder forbeholdes
Enhver gengivelse eller reproduktion af AVtainments indhold, uanset omfang, kræver forudgående skriftlig aftalte.
Følg os på Facebook, Twitter og Google+
Side genereret på 0,03 sekunder | Online: 44